Langt ude på heden man finder en hytte:
Et skævt lille skur med et tag, der er lækt.
Mod stormen det knapt kan sin ejer beskytte,
Men bedstemor syn’s, hendes hjem er perfekt.
Ej regn eller stormvejr kan kue den gamle:
Hun smiler og synger så lystig og fro.
Skønt blæsten på nær får hend’s hus til at ramle,
Så tager min bedste det hele med ro.
Bag hytten der ligger en fin lille have,
Hvor bedstemor dyrker kartofler på rad.
Hun elsker at plante og luge og grave,
Men husk, at kartoflerne ikke er mad!
Nej, de har en anden og helt særlig nytte:
I kæld’ren står kolber og fade parat.
Det syder og damper fra bedstemors hytte,
Når hun destillerer i flyvende fart.
Så fylder hun tønde på tønde med væske,
Der lugter horribelt, skønt den ligner vand.
Tro ej et sekund, at den ganen vil læske,
For bedstemors bryg sætter halsen i brand.
For bedste er livet en underskøn gave,
Åh, gid jeg som hende altid ku’ vær’ glad!
Jeg tror, jeg vil anlægge en urtehave
Og dyrke kartofler på rækker og rad.
-----
Tekst og melodi: Laura Holmegaard
13. juli, 2013 |